Aylas hule

12463848_10207306433915839_1217402535_n (1)Mit navn er Karin Ayla Andersen, og jeg er uddannet Reiki healer, Reiki master og Regressionsterapeut hos Huset Øjerson ved Lena Øjerson i Ålborg i efteråret 2014. 

Jeg har altid haft en kontakt til det spirituelle, men livet skulle slå koldbøtter inden jeg rigtig begyndte den rejse jeg stadig er på, og som har ændret mit liv på så mange positive måder.

At være i kontakt med skytsengle og guider i hverdagen er helt naturligt for mig, og jeg bruger dem med dyb respekt i mit virke som behandler.

Arbejdet med mennesker ligger meget dybt i mig, det er for mig noget af det mest fantastiske, at få lov til at se andre mennesker udvikle sig og lære nyt. Jeg elsker at hjælpe mine klienter, så deres liv kan blomstre i en positiv retning.

Jeg bevæger mig rundt i den skønne natur omkring Silkeborg, og nyder i den grad at føle mig tæt på universet, og få opladet både sind og sjæl.  

Jeg tror på healing indefra og at krop, sind og sjæl hører sammen i én helhed.